CRA-S holder pause i

På blot 2 år (2012-2013) fik Kunsthåndværkermarkedet CRA-S etableret sig som en kæmpe succes i Svendborg.
Kulturinstitutionerne og mange lokale har spurgt, hvornår der kommer CRA-S igen.
Alle udstillerne gav udtryk for stor tilfredshed med arrangementet, kommunikation, planlægning og serviceniveau.
Men - flere af udstillerne var lidt skuffede over besøgstallet og omsætningen i 2013. Det kan skyldes mange faktorer, (vejret var fantastisk efter en lang periode med kulde og gråvejr) og vi er nødt til at evaluere grundigt på de forskellige faktorer.

På positivsiden tæller at omsætningen i forhold til antal besøgende var større end året før, men når der er færre publikummer, hjælper det ikke så meget...
Kvalitet tager tid og kræfter og derfor holder CRA-S pause indtil videre.

"CRA-S er allerede et stærkt brand, som vi er meget stolte af. Men for at udvikle konceptet og finde de helt rigtige samarbejdspartnere har vi brug for tid. 
Tid til at samle op på de mange erfaringer, komme ud på andre markeder og blive inspireret. Vi skal sammen med nye partnere realisere nye visioner for CRA-S og Svendborg, og så vende stærkt tilbage med et endnu bedre event," siger formand for CRA-S, Ulla Sonne.

Få evt. yderligere information ved at maile til CRA-S formanden på ulla@ullasonne.dk